Slægtsforskning

Her kan du se hvordan jeg slægtsforsker. Jeg gør det mest hjemme fra computeren, da mange af de gamle arkivalier er digitaliserede.

Man kan kikke i fotokopier af de gamle kirkebøger, folketællinger mm. på Arkivalier Online.

Men mange af arkivalierne er også tastet ind så man kan søge i dem blandt andet på Dansk Demografisk Database.


Sådan startede jeg - prøv selv!


Jeg lavede et aneskema hvor jeg kunne skrive min mors aner ned. Jeg skrev hende ind som Probant: Nina Thorsen, født 4. april 1939 i Vejrum sogn Viborg amt. Hvis der ikke er plads på aneskemaet til alle de oplysninger du vil gemme, er anerne nummereret så du let kan have en side med anenummeret og supplerende oplysninger.

  1. Jeg gik ind på sa.dk, og valgte "Kirkebøger fra hele landet"
  2. så valgte jeg Viborg Amt og Vejrum sogn
  3. så skal du vælge hvilken årrække du skal søge i og hvad du skal finde
    1. FKVD står for Fødte, Konfirmerede, Viede og Døde. I større sogne kan de være delt, men i lille Vejrum står det hele sammen. optegnelserne kommer i rækkefølgen Fødte mandkøn, fødte kvindekøn, konfirmerede drenge, kofirmerede piger, viede og til sidst døde. hver afsnit i efter dato. vælg Kontraministerialbog (1813 - 2003)
    2. Så klikkede jeg på siderne. jeg startede på side 30. Det var mænd fra 1935, så jeg måtte springe frem til kvinderne og så ellers frem og tilbage til jeg finder hende den 4. april 1939
    3. noter alle de informationer du vil gemme. I Aneskemaet noterer du forældrenes navne, fødselsdag og fødesogn.
    4. Nu starter du forfra og finder forældrenes indførsel ud fra de nedskrevne fødselssteder og datoer.

Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.